|
|
Henrik Tranberg
Autoriseret Psykolog og
Oplevelselsorienteret Psykoterapeut
Medlem af Dansk Psykolog Forening
Tlf. 22 90 86 76
Praksis i Vanløse, København |
|
|

|
Supervision af psykologer og psykoterapeuter
Jeg tilbyder supervision af psykologer ifm opnåelse af
autorisation og af psykoterapeuter, der har behov for - og lyst til -
faglig og personlig udvikling. Hvis du ønsker et supervisionsforløb,
hvor du kan udvikle dig som terapeut og menneske, så send mig en mail
ved at klikke her.
Mindfulness
øvelser
I terapien bruger jeg åndedræts- og andre
opmærksomhedsøvelser. Forskning viser, at det at være accepterende
og undersøgende overfor vore psykiske og emotionelle tilstande,
væsentligt nedsætter det oplevede ubehag ved disse tilstande. Så
det er især i måden, vi forholder os til vore følelser, at
vi finder nøglen til psykisk velbefindende.
Klinisk
Hypnose
Jeg anvender også hypnose i min praksis. Hypnose er en tilstand
af dyb afslapning, hvor hjernen er modtagelig for nye overbevisninger.
Det er et effektivt og hurtigt redskab som anvendes fx. ifm. rygestop,
eller ifm. at man ønsker at slippe negative mønstre. Ydermere er det
godt ift. angst og fobier. Med hypnose kan man ikke få folk
til at gøre noget mod deres moral eller vilje. Det er en myte. Så du
skal selv ønske forandringen.
Jeg kan tilbyde hypnose i dit eget
hjem, og jeg kan tilbyde at optage sessionen, og brænde lydoptagelsen på en cd,
så du har den. Du kan læse lidt mere om klinisk
hypnose her
|
|
|
|
|
|
|
HVAD KAN PSYKOLOGEN HJÆLPE MED? |
|
En psykolog kan hjælpe dig til at få større
indsigt i, hvordan du som menneske fungerer i
verden. Psykologen kan ikke fjerne dine problemer,
men kan være med til, at du bliver opmærksom på
dine ressourcer. Når du bliver det, vil du ofte
også vide, hvad der så skal gøres.
Samtaler med en psykolog kan være hjælpsomt ved problemer vedrørende f.eks.:
- Lavt selvværd
- Sorg
- Angst
- Eksamensangst
- Depression
- Psykosomatiske smerter (psykisk betingede smerter
i kroppen)
- Aggression og utålmodighed
- Koncentrationsbesvær
- Krise
- Kommunikation af behov
- At mærke følelser
- Tab, chok og traumer
- Stof- og alkoholmisbrug
- Spiseforstyrrelser
- Seksualitet
- Relationen til éns egen krop
- At mærke dine grænser
- Forholdet til andre
- Identitetsproblemer
- Meningsløshed
- Kompetencer
- Problemløsning
- Assertionstræning
- Stress
- Og mange andre, måske mere udefinerbare
symptomer
Jeg arbejder ud fra tesen om, at bevidst nærvær og
accept - det som også kaldes mindfulness - omkring vores psykiske tilstande er nøglen
til forandring
Jeg tager desværre ikke imod lægehenvisninger, men du kan bruge din sundhedsforsikring hos mig.
|
|
|
PSYKOLOG ELLER PSYKOTERAPEUT?
|
Betegnelsen "psykolog" (cand. psych., cand. pæd.
psych. eller mag. art. i psykologi) er en beskyttet
titel, som betyder, at man har en femårig -
overvejende teoretisk - universitetsuddannelse fra
enten København, Århus eller Ålborg universiteter
(Fra 2010 kan man også tage en psykologuddannelse
på Odense Universitet). En psykolog har en stor
videnskabeligt baseret indsigt i den menneskelige
psyke. Psykologen gennemgår efter endt universitets-
uddannelse en praktisk uddannelse i form
af et supervisionsforløb, hvorunder psykologen
tager egne sager op med autoriserede og erfarne
psykologer. Efter denne praktiske uddannelse kan
psykologen autoriseres af Psykolognævnet.
Jeg er autoriseret af Psykolognævnet. Psykoterapeut
må alle kalde sig, da det
ikke er en beskyttet titel. Der er dog en
række uddannelsessteder, der lever op til nogle
høje kvalitetskrav, som Psykoterapeutforeningen
har opstillet.
En psykoterapeutuddannelse er oftest mere praktisk end
teoretisk i sit indhold.
|
|
|
MERE LEGITIMT AT GÅ TIL PSYKOLOG
Der er en ændring i holdningen til det at tale med en psykolog
i disse år. Langt den overvejende del af de
mennesker, der
går til psykolog, er helt almindelige, sunde, velfungerende mennesker, der
bare har brug for en finjustering af den medfødte evne til at lytte til sig
selv. Man kan have udviklet en overlevelsesstrategi, hvor man overhører eller
undertrykker signaler fra kroppen og egne behov, og derfor har brug for at
lære at lytte til disse signaler igen. At henvende sig til en psykolog er ikke et nederlag, eller et tegn på
"svaghed", eller at den er "helt gal med dig", men snarere, at du har taget et aktivt og stærkt valg om at
lytte omsorgsfuldt til dig selv - og først og fremmest: At tage dig selv alvorligt og
at se på dig selv med andre øjne.
Læs
mere om det at gå til psykolog
|
|
|
|